Sådan melder du dig ind
Uanset om du melder dig ind for at være en del af, at bouldering kommer til Randers, eller om du gør det, fordi du gerne vil deltage i vores mange arrangementer, er fremgangsmåden den samme.
Opret din personlige profil på klubmodul. Her vælger du Kontingent 2026 og indbetaler de 189 kroner, et abonnement resten af året koster.
Ønsker du klubmodul som app, kan den hentes i Play butik eller App store. Du logger ind med den samme information, som hvis du bruger browser. Når du bliver spurgt, hvor du vil logge ind, vælger du BaseCamp – Klatring Randers.
I BaseCamp tilbyder vi ugentlig fællestræning i RgF’s lokaler i Dronningborg, som kan ses på vores sociale medier; Instagram og Facebook.
Her koster træning 20kr pr gang, da vi låner lokalerne af RgF, og betalingen går direkte til dem. Du skal være medlem af BaseCamp for at kunne deltage, men kunne du tænke dig at prøve en gang klaring, inden du melder dig ind, er du selvfølgelig meget velkommen!
Vi glæder os til at klatre med dig!